Afbildning
Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 4, at afbildninger kun må vise designet og kan være fotografier eller tegninger. Det fremgår desuden, som tidligere nævnt, at en ansøgning om registrering i farver skal vise de farver, som ansøgningen omfatter. Ansøgningen skal derfor vise farverne. Det er ikke nok at angive, at designet er i farver enten med en farveangivelse eller eventuelt en pantone-kode.
Da det er afbildningen, der bestemmer beskyttelsesomfanget for designet, er derfor vigtigt, at designet præsenteres så "rent" som muligt. Det betyder, at man for fotografier og tegninger skal undgå forstyrrende (baggrunds)elementer, målangivelser osv. Således bør et design optimalt fotograferes tydeligt på en neutral baggrund og således at de dele, som ønskes beskyttet fremgår af afbildningen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ansøgningen ikke dækker de dele af designet, der ikke er vist. Det kan derfor, særligt ved tredimensionelle design, være en fordel at fotografere/afbilde designet fra forskellige vinkler. Dette kan i forhold til et tredimensionelt design være 7 afbildninger, én fra hver side som på en terning, samt en afbildning i perspektiv. Skal der indleveres detailafbildninger af designet, skal disse afbildninger være i det samme perspektiv som den øvrige afbildning af designet. Der er ikke en øvre grænse for, hvor mange afbildninger man må indsende. Patent- og varemærkestyrelsen vil ved gennemgangen af ansøgningen vurdere de indsendte afbildninger og kan i den forbindelse bede om bedre afbildninger, hvis disse ikke er af tilstrækkelig god kvalitet. Nye afbildninger skal naturligvis vedrøre det samme design som ansøgningen vedrører. Der er ikke en øvre grænse for, hvor mange afbildninger der kan indleveres, når blot det tilsvarende gebyr følger med. Styrelsen vil dog ofte foretage en vurdering og kontakte ansøgeren, hvis det skønnes, at visse af afbildningerne er overflødige. Der er på EU-plan foretaget en harmonisering på en række områder, som du kan læse om her.
Eksempler på gode afbildninger i danske designregistreringer:
- DR 2010 00093 - sort/hvid
- DR 2010 00088 - farver
- DR 2010 00144 - tegning
Hvis de indsendte afbildninger ikke opfylder kravene til sådanne afbildninger, anmoder styrelsen ansøger om at indsende nye eller supplerende afbildninger. Når styrelsen modtager de nye afbildninger, skal det påses, at de nye afbildninger viser samme design som de oprindeligt indsendte. Kun helt bagatelagtige ændringer kan accepteres.
Hvis ansøger uden at være anmodet derom indsender nye afbildninger - måske fordi ansøger i mellemtiden har ændret lidt på designet - skal styrelsen være meget kritisk med hensyn til at acceptere de nye billeder, medmindre der er tale om rene bagatelændringer, jf. designloven § 14, stk. 2.
Hvis billederne viser et nyt design, skal styrelsen henvise ansøger til at indsende en ny ansøgning. Styrelsen skal i så fald sikre, at de nye afbildninger ikke bliver offentligt tilgængelige og skal derfor enten sende dem hurtigst muligt tilbage eller elektronisk overføre dem til "ikke offentligt tilgængeligt", hvis afbildningerne er blevet indscannet. Ansøger skal samtidig anmodes om at oplyse, om den første ansøgning ønskes opretholdt eller trukket tilbage.
I visse tilfælde accepteres snittegninger og stiplede linier. De stiplede linier bruges ofte som en måde at angive designets placering i et større produkt. Ved brugen af stiplede linier er der ikke designret til de dele af designet, der således er markeret med stiplede linier. Styrelsen accepterer nu også andre former for såkaldte "visuelle disclaimers", altså markeringer på et design, for hvilke der ikke påberåbes en designret. Der er på EU-plan foretaget en harmonisering på en række områder, som du kan læse om her.
Er der tale om en ansøgning med mulighed for samregistrering, skal der indleveres afbildninger af hvert enkelt design for sig og ske en fortløbende nummerering.
Et illustrativt eksempel omkring vigtigheden af afbildningerne ses i Board of Appeal afgørelsen R-137/2007 - 3 omkring EU-designet 000339312-0003, vist nedenfor.
I sagen blev det af indehaver gjort gældende, at flaskerne ikke udgjorde en del af designet men blot var medtaget som et eksempel på, hvordan designet skulle anvendes. Board of Appeal fandt, at da man ikke specifikt havde undtaget flaskerne i designansøgningen, måtte registreringen anses for også at omfatte flaskerne, hvorved designindehaveren krænkede en andens varemærker.
