En række beklædningsgenstande blev af retten ikke vurderet til have nyhedsværdi eller være udtryk får en sådan selvstændig designindsats, at de var beskyttede som uregistrerede designs efter designforordningen. Sagsøgtes beklædningsgenstande var derfor ikke en designretlig krænkelse.

Natex’ T-shirts blev af Sø- & Handelsretten anset for at være en krænkelse af den designbeskyttelse Bestseller havde på deres T-shirts som uregistrerede EU-design. Retten fandt, at Natex henset til den nære tidsmæssige sammenhæng og status af professionel indkøber burde have haft kendskab til, at der var tale om slaviske kopier af Bestsellers T-shirts. Højesteret fandt derimod, grundet det store antal af forskellige T-shirts som til enhver tid sælges på det danske marked, ikke at Natex vidste eller burde have vidst at Bestseller havde forhandlet identiske T-shirts. Derimod fandtes Natex forsætligt at have krænket Bestsellers rettigheder ved at sælge de omtalte T-shirts i perioden efter henvendelse fra Best-seller.

Eftersom jakken blev anset som opfyldende nyhedskravet samt havende individuel karakter var jakken beskyttet som uregistret EU-design. Retten fandt derfor, at en senere markedsført og solgt jakke krænkede den designbeskyttede jakke, idet den lignende jakke blev vurderet til, at fremtræde med en sådan grad af lighed, at det var vanskeligt at forestille sig, at den krænkende jakke var blevet til uden kendskab til førstnævnte.

Erich Kastenholz v. qwatchme a/s APPEAL relating to Invalidity Proceedings No ICD 5 528 (Registered Community Design No 602636-0003)

Karen Millen Fashions Ltd. vs. Dunnes Stores, Dunnes Stores (Limerick) Ltd. Emne: Almindelige og afsluttende bestemmelse Domstolen fastslår, at kravet om et designs individuelle karakter i art. 6 skal vurderes ud fra, om det helhedsindtryk designet giver, er anderledes fra det helhedsindtryk et eller flere tidligere designs giver individuelt set. Yderligere fastslår domstolen, at kravet om individuel karakter i art. 85 ikke skal forstås som i art. 6, men derimod skal designeren påvise den individuelle karakter ved at identificere den eller de individuelle bestanddele i designet

Emne: Almindelige og afsluttende bestemmelser Sagen omhandler spørgsmålet om, hvornår et ikke-registreret EF-design er offentliggjort, hvem der bærer bevisbyrden for en evt. krænkelse, hvilken lovgivning der skal anvendes ved vurderingen af forældelse og rettighedsfortabelse samt tilintetgørelse af designkrænkende produkter, erstatning for tab og indhentelse af oplysninger mhp. opgørelse af tabet. Domstolen fastslår, at det skal vurderes konkret af EF-designdomstolen, om designet er blevet offentliggjort, at det er indehaveren af det beskyttede design, der har bevisbyrden ved en evt. krænkelse, dog er der en undtagelse til dette såfremt bevisbyrden er umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig for designeren, at national ret anvendes ved vurderingen af, om der er sket forældelse eller rettighedsfortabelse, at det er lovgivningen i den medlemsstat hvor der sker/kan ske krænkelse, der anvendes ved vurdering af, om der skal ske tilintetgørelse og at det er lovgivningen i den medlemsstat, hvor EF-designdomstolen er beliggende, der skal anvedes ved spørgsmålet om erstatning for tab og i den forbindelse indhentelse af oplysninger til opgørelse af tabet.

Emne: Tilnærmelse af lovgivningerne Domstolen fastslår, at art. 19 skal fortolkes således, at i en sag vedr. krænkelse af en tildelt eneret til et registreret EF-design, omfatter retten til at forbyde tredjemand at anvende designet erhver tredjemand, også tredjemænd der er indehavere af et senere registreret EF-design.