Designbegrebet
Designlovens § 2 definerer et design som:
1) »design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de særlige træk ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale,
2) »produkt«: en industrielt eller håndværksmæssigt fremstillet artikel, herunder bl.a. dele, der er bestemt til at blive samlet til et sammensat produkt, samt emballage, udstyr, grafiske symboler og typografiske skrifttyper, men ikke edb-programmer,
3) »sammensat produkt«: et produkt, der består af flere bestanddele, som kan udskiftes, således at produktet kan skilles ad og samles igen.
Et design er derfor kendetegnet ved, at det er udseendet, der er beskyttet, og at designet derfor skal kunne opleves med synssansen. Reference til udseendet betyder også, at designet ikke beskytter en teknisk virkemåde, der må søges beskyttet via patentretten, jf. også designlovens § 8.
Udseendet må ikke følge af produktets egen natur jf. M 6/95, hvor overfladestrukturen i en fetaost ikke kunne designbeskyttes. Det uforarbejdede produkt og naturbestanddele som frugter, blomster og dyr kan ikke designregistreres. Det kan dog ikke udelukkes, at forarbejdningen af disse objekter giver et produkt, der kan designbeskyttes, eksempelvis et træ beskåret på en særlig måde. EUIPO har eksempelvis afslået at registrere en tomat, der var fremavlet, så den lignede et hjerte.
Det er desuden en betingelse, at produktet i sin natur er stabilt. Design kan derfor ikke registreres for eksempelvis luftarter eller væsker. Designet kan dog godt registreres selvom produktet forgår ved brug, hvis det dog er stabilt. Som eksempel kan nævnes stearinlys eller ispinde.
Farver kan indgå i design, men det er ikke muligt at få designregistreret en farve i sig selv.
Bygningsværker og landskabsarkitektur kan som udgangspunkt ikke designbeskyttes. Det er dog muligt at registrere elementopbyggede typehuse og transportable bygninger m.v.
Det er endnu ikke ganske afklaret om, og i hvilket omfang, eksempelvis butiksindretninger kan registreres. Der tales ofte om såkaldt "get up". EUIPO har ved flere lejligheder accepteret at indretninger af rum kan være "et produkt", eksempelvis RCD 317920-0013.
Koncepter kan ikke designbeskyttes, eksempelvis selve ideen med at male på affaldsspande, men det enkelte produkt kan naturligvis beskyttes.
Begrebet "et produkts eller en del af et produkts udseende" omfatter fx også ornamenteringer, skrifttyper og skærm-ikoner. Et eksempel på et skærm-ikon er: RCD 000890371-0002
;){kind=link}
Derimod er edb-programmer eksplicit undtaget for designregistrering. Beskyttelsen for disse må søges i ophavsretten.
Med designloven er det også blevet muligt at beskytte en del af et produkt, eksempelvis et bordben eller døren til en bil.
"Must-fit"reglen, designlovens § 8 (2)
Efter designlovens § 8 er det dog ikke muligt at opnå designret til: "...de dele af et produkts udseende, som... må reproduceres i deres nøjagtige form og dimensioner, for at det produkt, som designet angår, mekanisk kan kobles til et andet produkt eller placeres i, på, omkring eller bringes i kontakt med et andet produkt, så begge produkter opfylder deres funktion".
Bestemmelsen -den såkaldte "must-fit-regel" har sit udspring i designdirektivets artikel 7 (2) og skal modvirke at producenter med designregistreringer skaber en tilstand af monopol på reservedele. Der kan eksempelvis være tale om reservedele til biler eller støvsugerposer. Bestemmelsen og dermed undtagelsen er snævert defineret.