Kapitel 1 - Almindelige bestemmelser
- Lovtekst
- Artikler
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. Ved mønster forstås i denne lov forbilledet for en vares udseende eller for et ornament.
Stk. 2. Den, som har frembragt et mønster, eller den, til hvem hans ret er overgået, kan i overensstemmelse med denne lov ved registrering erhverve eneret til erhvervsmæssigt at udnytte mønsteret (mønsterret), jf. § 5.
§ 2. Mønster registreres kun, hvis det væsentligt adskiller sig fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag.
Stk. 2. Som kendt anses alt, hvad der er blevet almindelig tilgængeligt ved afbildning, udstilling, udbud eller på anden måde. Også et ikke almindelig tilgængeligt mønster anses som kendt, hvis mønsteret fremgår af en ansøgning her i landet om patent eller om varemærke- eller mønsterregistrering og denne ansøgning er eller - efter hvad derom er forskrevet - skal anses som indleveret her i landet for den i stk. 1. nævnte dag, og såfremt mønsteret senere i forbindelse med ansøgningens behandling bliver gjort almindelig tilgængeligt for enhver.
§ 3. Mønster kan registreres, uanset at det inden for de sidste 6 måneder før ansøgningens indlevering er blevet almindelig tilgængeligt, når dette er en følge af
1) et åbenbart misbrug i forhold til ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører, eller
2) at ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører, har forevist mønsteret på en officiel eller officielt anerkendt international udstilling.
§ 4. Mønster registreres ikke,
1) hvis mønsteret eller dets udnyttelse ville stride mod sædelighed eller offentlig orden,
2) hvis mønsteret uhjemlet indeholder
a) kendetegn eller betegnelser som angivet i § 132 i borgerlig straffelov eller noget, der kan forveksles hermed,
b) noget, som er egnet til at opfattes som anden mands firma eller andet forretningskendetegn eller som anden mands navn eller portræt, når der ikke derved sigtes til for længst afdøde personer, eller som indeholder særegent navn på eller afbildning af anden mands faste ejendom,
c) noget, der er egnet til at opfattes som særegen titel på en andens beskyttede litterære eller kunstneriske værk, eller noget, der krænker en andens ophavsret til sådant værk eller ret til fotografisk billede,
d) noget, der ikke adskiller sig væsentligt fra mønstre, der er registreret her i landet for en anden.
§ 5. Mønsterretten indebærer med de undtagelser, som nedenfor er angivet, at andre end indehaveren af mønsterretten (mønsterhaveren) ikke uhjemlet må udnytte mønsteret erhvervsmæssigt ved tilvirkning, indførsel, udbud, overdragelse eller udlejning af varer, der ikke væsentligt adskiller sig fra mønsteret, eller varer, som indeholder noget, der ikke væsentligt adskiller sig fra dette.
Stk. 2. Mønsterretten omfatter kun varer af samme eller lignende art som dem, for hvilke mønsteret er registreret.
§ 6. Den, der udnyttede et mønster erhvervsmæssigt her i landet, da ansøgning om registrering af mønsteret blev indleveret, kan uanset mønsterretten fortsætte udnyttelsen med bibeholdelse af dennes almindelige karakter, hvis udnyttelsen ikke udgjorde et åbenbart misbrug i forhold til ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører. Sådan ret tilkommer under tilsvarende forudsætninger også den, som har truffet væsentlige foranstaltninger til erhvervsmæssig udnyttelse af mønsteret her i landet.
Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede ret kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori retten er opstået, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.
§ 7. Industriministeren kan bestemme, at reservedele og tilbehør til luftfartøjer uanset en bestående mønsterret må indføres her til landet for at anvendes til reparation af luftfartøjer hjemmehørende i en fremmed stat, der indrømmer tilsvarende rettigheder for danske luftfartøjer.
§ 8. Industriministeren kan bestemme, at ansøgning om registrering af et mønster, som tidligere er søgt beskyttet uden for landet, i forhold til bestemmelserne i § 2 og § 6 på begæring skal anses indleveret samtidig med den tidligere ansøgning.
Stk. 2. Industriministeren fastsætter de nærmere vilkår for retten til at gøre sådan prioritet gældende.