Individuel karakter

Foruden opfyldelse af nyhedskravet skal et design også have individuel karakter. Med individuel karakter forstås, at designet skal adskille sig på mere end uvæsentlige punkter samt give et andet helhedsindtryk end kendt fra tidligere design. Et design må heller ikke være så enkelt og almindeligt forekommende, at helhedsindtrykket ikke adskiller sig fra allerede sete design f.eks. simple geometriske figurer. Et eksempel herpå, er MA 0878 1995 der vedrørte mønsterbeskyttelse af etiketter. Sagen blev afslået med den begrundelse, at designet ikke adskilte sig væsentligt fra, hvad der var kendt. Et yderligere krav er, at designet ikke udelukkende må være bestemt af designets tekniske funktion.

I sagen C-345/13 - Karen Millen Fashions fastslog den Europæiske Domstol, at et design godt kan have individuel karakter, selvom designet er sammensat af enekltelementer, der aleerede er kendte. Domstolen fastslog desuden, at indehaveren af et design ikke har bevisbyrden for at designet har individuel karakter, men blot er forpligtet til at angive, hvad der efter indehaverens mening giver designet individuel karakter.

Hvorvidt kravet om individuel karakter er opfyldt, afgøres på baggrund af to kriterier: Den informerede brugers synsmæssige opfattelse af designet samt den grad af frihed designeren har haft ved udformningen af designet.

Den Europæiske domstol har i sagen C-281/10P PepsiCo - defineret begrebet "den informerede bruger" som et begreb, der ligger mellem den gennemsnitlige forbruger, der finder anvendelse på varemærkeområdet, hvor der ikke kræves nogen særlig viden, og hvor der som regel ikke foretages en direkte sammenligning af de omhandlede varemærker, og en fagmand, der er en ekspert med detaljeret sagkundskab. Begrebet "den informerede bruger" kan således opfattes som en person, der ikke er gennemsnitligt opmærksom, men er særligt opmærksom, hvad enten det er på grund af personlige erfaringer eller omfattende kendskab til den omhandlede sektor

Ved udformningen af et design kan den frihedsgrad designeren har haft til udformningen være mere eller mindre begrænset som følge af funktionel betinget krav. For eksempel vil søm og toiletsæder være underlagt funktionelt betingede krav, ligesom et design af et par bukser oftest vil være begrænset af visse funktionelle krav som, fx at bukserne skal bestå af to bukseben. Den individuelle karakter i dette tilfælde ville ofte skulle findes i detaljerne på designet som fx specielt udformet lommer eller særpræget syninger. Ligeledes vil eksempelvis lovkrav vedrørende udformningen af et produkt kunne påvirke designerens frihedsgrad, eksempelvis lovkrav til udformningen af en advarselstrekant til biler.

Praksis:

Hvis man ud fra en helhedsbetragtning finder, at de ovenstående kriterier er opfyldt besidder et design den fornødne individuelle karakter.

Praksis:

Materialevalg

Anvendelsen af et andet materiale end det på det i ansøgningen anvendte, vil som det normale helt klare udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at anse det som værende et andet design end det oprindelige. Materialeforskelle vil dog indgå i bedømmelsen af ligheden mellem designene jf. tillige AN 1998 00135, hvor overfladen af en dunk blev erstattet af en nopret overflade. (Afgørelsen må dog anses for noget tvivlsom).

Dimensionsændringer

Det er udformningen af designet der bliver designbeskyttet ikke størrelsen af designet. En stol som lever op til de formelle krav i designloven vil derfor være beskyttet mod andre potentiel krænkende design uanset om disse er miniature eller maxiudgaver.